En Nihilist

I det lille V?rtshus i Genf, hvor Russerne plejede at have deres Tilhold, n?d Helene hurtigt sit beskedne Aftensmaaltid uden som s?dvanlig at drikke en Kop Kaffe dertil - en Luksus, hun ikke havde n?gtet sig lige siden den Dag, hun havde faaet sine Elever i Russisk. Men i Aften maatte hun skynde sig; et l?nge ventet Brev fra Rusland laa gemt i hendes Lomme.

Hun havde for et ?jeblik siden faaet det af den gamle, hvidhaarede Urmager, til hvem hele hendes udenlandske Korrespondance blev adresseret, og hun br?ndte af Utaalmodighed efter at erfare de Nyheder, som det i al Almindelighed maatte indeholde, og efter at faa det overbragt til sin Ven Andrey, hvem det dog fornemmelig angik.

Hun vekslede nogle Ord med en anden landflygtig, krydsede imellem de mange R?kker smaa Borde, ved hvilke der overalt sad M?nd i Arbejdsbluser, og naaede ud paa Gaden. Klokken var kun halvsyv, hun var sikker paa at tr?ffe Andrey hjemme. Han boede i N?rheden, og efter fem Minutters Forl?b befandt Helene sig uden for hans D?r. Hendes smukke, noget stillestaaende Ansigt havde faaet en let Farve af den hurtige Gang.

Andrey var alene, i F?rd med at g?re Uddrag af en Statistik, som han benyttede til Grundlag for den Artikel, han hver Uge skrev til et russisk Provinsblad. Han vendte Hovedet og rejste sig med udstrakt Haand for at byde sin G?st velkommen.

?Her er et Brev til dig!" sagde Helene, idet hun gav ham Haanden.

?Naa, endelig!" udbr?d han.

Andrey var en Mand paa seks-syv og tyve Aar med et alvorligt, godmodigt Ansigt, lidt skarpt og regelm?ssigt i Tr?kkene. Over hans Pande laa Spor af tidlige Sorger, og hans ?jne var ualmindelig dybe og tankefulde, men dette forringede ikke det Indtryk af Ro og Bestemthed, man fik af hele hans kraftige, velformede Skikkelse.

Der gled en let R?dme over hans Pande, idet hans slanke, muskelst?rke Fingre med nerv?s Hast rev Konvolutten op og fremdrog et stort Ark Papir, bed?kket med Linier i vid Afstand fra hinanden, skrevne med en uregelm?ssig, sammentr?ngt Haandskrift.

Helene, der ikke syntes at v?re mindre utaalmodig end han, gik hen til ham og lagde Haanden paa hans Skulder for ogsaa at kunne l?se i Brevet.

?Det er bedre, at vi s?tter os ned, Helene!" sagde den unge Mand. ?Du skygger for Lyset med dine Kr?ller!"

Det mere end tarvelige V?relse var kun sparsomt oplyst af en eneste Lampe, d?kket af en gr?n Papirsk?rm, saaledes at kun en Del af Br?degulvet, Benene paa nogle simple Stole og den nederste Del af en Mahogni Kommode - V?relsets fornemste Prydelse - var helt oplyst. V?ggene, som var betrukne med gult Tapetpapir og prydede med et billigt Litografi af den schweiziske General Dufour, et Landskab, et Fotografi af V?rtindens afd?de ?gteherre og hendes Eksamensbevis fra Skoletiden, indfattet i Glas og Ramme, var hyllede i et diskret Tusm?rke, meget kl?deligt for disse Kunstv?rker, men umuligt at l?se i.

Andrey stillede endnu en Stol hen til det runde Spisebord, som var d?kket med B?ger og Papirer, og drejede Lampesk?rmen saaledes, at det Hj?rne, han plejede at bruge som Skrivebord, var helt oplyst. Helene satte sig ved Siden af ham og saa n?r, at hendes Haar undertiden ber?rte hans; men ingen af dem ?nsede det, saa optagne var de af deres Tanker.

Helene var den f?rste, der talte; med en Kvindes hurtige Blik var hendes ?jne lynsnart gledne hen over Papiret.

?Der staar intet i det Brev!" udbr?d hun. ?Bare Snak! Det er ikke Umagen v?rd at spilde sin Tid med at l?se det!"

Hendes Udtalelse syntes, hvor besynderlig den end kunde lyde, ikke at anf?gte hendes Kammerat; thi han svarede roligt:

?Vent bare! Jeg kender Georgs Haand, og han plejer i Almindelighed at have noget s?rligt at bem?rke. Det vil i hvert Fald ikke tage lang Tid at l?se det."

... ?Min k?re Andrey Anempoditstovitsch, jeg vil i al Skyndsomhed fort?lle dig - - hm! hm! - - grundet paa den ualmindelige strenge Frost - - hm! hm! - - Faarene og Ungkv?get - - hm!" mumlede Andrey, idet han hurtigt gled hen over Linierne.

?Naa, her kommer noget om Familien - - - Lad os se, hvad han skriver!"

?Med Hensyn til min Familie - -" Andrey l?ste med monoton, refererende Stemme - - ?kan jeg fort?lle dig - - min S?ster Kate har giftet sig - - - hvem hun l?rte at kende i Efteraaret - - han viste sig at v?re en Mand uden Principper eller ?resbegreber, som - - - og v?rre endnu - - - bundulykkelig - - Jeg vilde aldrig have troet om hende - - Fader er meget nedb?jet og - graahaaret. Vort eneste Haab er den alt l?gende Tid, alle ulykkeliges barmhjertige Tr?ster - - -"

Den patetiske S?tning blev afbrudt af et lystigt Latterudbrud af Helene eller Lene, som hendes Ven kaldte hende.

?Det er let at se, at det er skrevet af en Digter!" sagde hun.

Uden at lade sig anf?gte af hendes malplacerede Lystighed fortsatte Andrey i noget hurtigere Tempo og mumlede Slutningen af Brevet mellem T?nderne.

?Nej, du har Ret! Det er ikke v?rd at l?se," sagde han, uden dog at vise noget Tegn paa synderlig Skuffelse, men saa sig om i V?relset, som om han s?gte efter noget.

?Der er den!" udbr?d han og greb en lille, sort Flaske, der stod paa Kamingesimsen ved Siden af den lille Spirituslampe, hvorpaa han kogte sin Te om Morgenen.

Helene rakte ham en Glasb?rste, medens han omhyggeligt glattede Brevet ud. Derpaa dyppede han B?rsten ned i Flasken og lod den et Par Gange glide hen over Papiret foran sig.

De sorte Linier, skrevne med almindeligt Bl?k, forsvandt, som fort?rede af den ?tsende Saft. Et ?jeblik vedblev Papiret at v?re tomt, men saa blev pludseligt alt Liv og Bev?gelse. Som draget frem af en usynlig Haand myldrede det frem overalt - her, der og alle Vegne! Bogstaver, Ord, S?tninger formede sig og stillede sig i R?kker som et Kompagni Soldater, der, naar Alarmsignalet lyder, styrter ud af deres Telte for at indtage deres Plads i Geledderne.

Saa oph?rte Bev?gelsen; Bogstaverne stod stille. Hist og her ude i Randen k?mpede endnu et enkelt forsinket Ord eller Bogstav for at bryde sin Vej igennem det tynde D?kke, hvorunder det laa skjult, og smuttede ubem?rket paa sin Plads ved Siden af sine mere rapfodede Kammerater; men den ?verste Del af Arket var i fuldst?ndig Orden. I Stedet for de tidligere intetsigende Ord stod der nu t?tsluttende R?kker, skrevne med en fast, sikker Haand, parate til at aabenbare det Budskab, de saa trofast havde bragt det unge Par, der nu med blussende Kinder og tindrende ?jne stod l?nede over Bordet.

?Lad mig l?se det for dig!" udbr?d Helene, og f?rend Andrey kunde faa sagt et Ord eller paa anden Maade forsvare sin Ejendomsret, havde hun grebet Brevet og begyndt at l?se:

?K?re Broder! Vore Venner har overdraget mig at besvare dit Brev og sige dig, hvor fuldst?ndig vi alle billiger dit ?nske om at vende tilbage til Rusland. Jeg kan forsikre dig om, at L?ngslen efter at se dig iblandt os har v?ret st?rkere, end du formoder. Men vi har t?vet med at kalde dig tilbage, fordi vi kun alt for vel kendte de Farer, som du i S?rdeleshed er udsat for her. Vi vilde vente til det yderste med at sende Bud efter dig. Nu er dette ?jeblik imidlertid kommet.

?Selvf?lgelig kender du gennem Aviserne vore sidste Sejre, men du ved rimeligvis ikke, hvor dyrt de er k?bte! Vor Liga har haft sv?re Tab; nogle af vore bedste Folk er omkomne. Politiet tror, at de fuldst?ndig har knust os; men selvf?lgelig skal vi nok arbejde os op igen. Der er mange rede til at slutte sig til os; men de er endnu upr?vede. Vi kan ikke l?nger undv?re din Hj?lp, derfor kom! Vi venter alle med L?ngsel paa dig, de gamle Venner, som ingen Sinde har glemt dig, og de nye, som er lige saa utaalmodige som vi efter at byde dig velkommen iblandt os. Kom altsaa saa hurtig, som du kan!"

Helene standsede. Hun gl?dede sig paa Andreys Vegne; thi hun var ham en god Ven, og idet hun saa op paa ham, ligesom indesluttede hun ham i et Blik fuldt af Forstaaelse og Godhed.

Men hun saa kun hans t?tklippede, sorte Haar, stift som en Hestemanke. Han havde trukket sin Stol lidt v?k fra Bordet og l?nede sig over dens Ryg med Hagen st?ttet i Haanden, tilsyneladende hensunken i Beskuelsen af nogle Render i de Fyrretr?s Gulvbr?der. Hun fortsatte sin L?sning.

Brevet omhandlede temmelig bredt flere mere abstrakte Sager, paaviste derpaa de betydelige forandringer, der i den senere Tid var foregaaede i den praktiske Politik, og n?vnede de forel?bige Forholdsregler, Partiet i den Anledning agtede at tage.

?Alt dette," sluttede den skrivende, ?vil vistnok forbavse dig - ja maaske endog i Begyndelsen kr?nke dig; men jeg tvivler ikke om, at du som en praktisk Arbejder i Sagen i L?bet af kort Tid vil indse det rigtige deri - -"

Her maatte Helene vende Bladet og blev brat afbrudt i sin L?sning ved det f?rste fingerede Brevs meningsl?se Indhold. Hun havde glemt, at denne Side endnu ikke var vasket bort, og det virkelige Indhold saaledes endnu ikke kommet til Syne. De f?rste Ord, som hun saaledes uvilkaarlig l?ste, virkede paa hende som en kaad Farce midt i et S?rgespil.

Hun greb B?rste og Flaske og v?dede de tiloversblevne Sider. I L?bet af nogle faa Minutter var de undergaaede samme Forandring som den f?rste; dog havde de et noget andet Udseende. Den s?dvanlige flydende Haandskrift blev her afbrudt af lange R?kker Cifre, som ?jensynlig indeholdt ganske s?rlig vigtige Meddelelser. Cifferskriften benyttedes som yderligere Forsigtighedsregel over for Politiet, for det Tilf?ldes Skyld, at det skulde fatte Mistanke til Brevet og ikke n?jes med at genneml?se det, men benytte kemiske Pr?parater for at se, on det muligvis skulde indeholde skjulte Meddelelser. Cifferskriften var i Begyndelsen anvendt lejlighedsvis, idet enkelte Grupper af store, t?tskrevne Figurer ragede op over den almindelige Haandskrifts regelrette Linier som Buske og Tr?er paa en Gr?smark; men efterhaanden blev Cifrene talrigere, indtil de midt paa tredje Side dannede en hel t?t Skov, som en Logaritme-Tabel, uden nogen som helst Interpunktion eller Afbrydelse.

?Se dog Andrey! Det er en hel Svir for dig!" udbr?d Helene og pegede paa Cifrene. ?Jeg er vis paa, at Georg har anvendt dem saa rigelig bare for at gl?de dig!"

?En smuk Vennetjeneste!" svarede Andrey. Han hadede at tyde Cifferskrift og plejede at sige, at dette Arbejde for ham var en Slags korporlig Revselse.

?Ved du hvad!" vedblev han, ?dette Stykke Arbejde vil tage os mindst seks Timer!"

?Aa nej, ikke slet saa l?nge, du dovne Fyr! Vi to tilsammen skal nok klare det paa langt mindre Tid."

?Men jeg er kommen noget ud af ?velsen. Du maa skrive N?glen op for mig!"

Helene gjorde straks, hvad han bad om; hvorpaa de - hver is?r bev?bnede med et Ark Papir - satte sig til Arbejdet. Det var langt fra let gjort. Georg plejede at bruge Partiets dobbelte Cifre; de oprindelige Figurer i Brevet skulde ved Hj?lp af en N?gle omdannes til andre Figurer, og disse igen ved en anden N?gle tydes i Ord. Denne Forvandlingsproces fordrede en uendelig M?ngde Tegn for hvert enkelt Bogstav i Alfabetet, men havde den Fordel at g?re Cifrene absolut sikre mod Opdagelse, selv over for Politiets allersnildeste Fors?g. Men hvis der i denne Skrivemaade var indl?bet blot den ringeste Fejl, blev den ofte til et Mysterium ogsaa for den, for hvem den var bestemt.

Som det s?mmer sig for en Digter, var Georg langtfra noget s?rligt M?nster paa Agtpaagivenhed og Paapasselighed, og hans Venner blev ofte drevne til Fortvivlelse over hans Breve. Enkelte af hans Cifre n?gtede med sand Haardnakkethed at blive til andet end st?nnende, pustende, hv?sende Stavelser, af hvilke det syntes rent ut?nkeligt at forme et kristent Ord. Og som for rigtig at drille forekom disse Hieroglyffer altid paa Steder, hvor hvert Ord var eller syntes at v?re af allerst?rste Vigtighed og Interesse.

Uden Helenes Hj?lp vilde Andrey ofte have fortvivlet; men den unge Pige var en ?vet Ciffer-L?ser og havde et eget Talent til at g?tte, hvad der manglede. Naar han ganske modl?s foreslog hende at opgive denne eller hin S?tning som haabl?s, tog hun begge Ark Papir i sin Haand og g?ttede ved en Slags Inspiration, hvor det var, at Georg havde gjort Fejl.

I mindre end to Timer havde de tydet de spredte Cifre i Brevet. De gav Oplysning on de n?rmere Enkeltheder ved Andreys Rejse, idet de n?vnede Navne og Adresser paa de Folk, som han skulde henvende sig til ved Ankomsten til St. Petersborg og ved den russiske Gr?nse. Andrey afskrev omhyggeligt alle Adresserne paa et lille Stykke Papir, som han gemte i sin Portemonn?, for at l?re dem udenad, inden han rejste.

Nu havde de den samlede M?ngde Cifre tilbage at tyde. De forstod, at det nu drejede sig om et andet Tema, sandsynligvis af en s?rlig farlig og kompromitterende Natur, siden den skrivende havde gjort sig den Ulejlighed at omskrive hvert eneste Ord i Cifre.

Hvilke blodige Hemmeligheder kunde ikke denne Skov skjule? Andrey stirrede paa den, opsat paa at g?tte. Men Skoven bevarede trofast sin Hemmelighed og saa trods sin lunefulde Forskelligartethed irriterende monoton og stum ud.

Efter nogle faa ?jeblikkes Hvile, gav de sig med fornyet Iver i Lag med deres Arbejde og tydede - Stump for Stump - den skjulte Mening.

Som det endelige Resultat af Decifreringen nedskrev Andrey m?jsommeligt Bogstav paa Bogstav. Naar han havde Ord nok til en S?tning, l?ste han den h?jt for sin Hj?lperske. Men allerede de f?rste Ord ber?rte ham saa smerteligt, at han ikke var i Stand til at afvente Slutningen af S?tningen.

?Jeg er vis paa, at der er noget galt fat med Boris!" udbr?d han. ?Se engang!"

Helene saa hurtigt ned paa Papiret, som han rakte hende, og derpaa paa sit eget. Det var uden for al Tvivl - det drejede sig om Boris - en af Partiets dygtigste og mest indflydelsesrige M?nd -, og Begyndelsen af S?tningen klang uhyggeligt nok - v?rre endnu, end Andrey formodede; thi hun g?ttede straks, hvilke to Bogstaver der vilde f?lge; men hun tav klogelig stille og vedblev at diktere.

?Fem - tre -."

?Syv - ni," svarede Andrey og saa i N?glen efter Bogstavet.

?Skynd dig!" raabte Helene utaalmodigt. ?Ser du ikke, at det er et a?"

Det ildespaaende a blev nedskrevet af Andrey.

Det f?lgende Bogstav var et r, hvilket var endnu v?rre.

Det tredje, det fjerde og det femte Bogstav blev skrevet, og deres sidste Tvivl - hvis de i det hele taget havde haft nogen - forsvandt. Uden at veksle et eneste Ord mere vedblev de med feberagtig Iver at tyde Skriften, og efter nogle Minutters Forl?b l?ste de begge, - sort paa hvidt:

?Boris er for nylig bleven arresteret i Dubravnik."

I stum Forf?rdelse saa de paa hinanden.

?I Dubravnik! Hvad Pokker havde han at g?re i det ford?mte Dubravnik?"

?Lad os gaa videre," svarede Helene, ?maaske faar vi det at vide. Der maa sikkert nok v?re n?rmere Oplysninger om hans Arrestation!"

Atter optog de deres irriterende langsomme Arbejde, og i L?bet af en ti Minutters Tid, som forekom dem at v?re en Time, havde de igen tydet et Par Linier. Deraf fik de at vide, at Boris tillige med to andre Venner, efter en haard Kamp med Politiet, var bleven tagen til Fange. Det var ikke meget; men tilstr?kkeligt til at sige dem, at Sagen var fortvivlet. Hvorledes Boris' Andel end havde v?ret i Kampen, saa var han en d?dsd?mt Mand. I F?lge en ny Lov, som var traadt i Kraft, blev enhver, der havde taget Del i disse F?gtninger med Politiet, straffet med D?den; og Boris var ikke den Mand, der n?jedes med at v?re Tilskuer, mens de andre sloges.

?Stakkels Zina!" sukkede de begge; Zina var Boris' Hustru.

Efter en kort Pavse nedskrev Helene atter en R?kke Figurer, som i L?bet af nogle Minutter viste sig at v?re Navnet paa den Kvinde, hvis Lod de netop havde beklaget - Zina.

?Zina! - - Kan det v?re muligt?" udbr?d Andrey. Hans f?rste Tanke var, at ogsaa hun var arresteret. Men efter andre fem Minutters ?ngstelig Sp?nding saa han, at han havde taget fejl.

?Zina" - stod der - ?er rejst til Dubravnik for at unders?ge Terrainet og se, hvad der kan g?res for at frelse Boris."

?Gudskelov, at de t?nker paa det! Det er godt og en Grund mere for mig til at skynde mig hjem," sagde Andrey.

Efter Meddelelserne om Boris fulgte en Liste over andre Ofre, som i den senere Tid var faldne i Politiets H?nder. Derefter omtaltes de forestaaende Forh?r og de ubarmhjertige Domme, som man ad hemmelig Vej igennem Kontorerne allerede havde faaet at vide. De s?rgelige Nyheder om de f?ngslede Venner blev kortelig opramsede i samme forretningsm?ssige Tone som Rapporterne over de d?de og saarede efter et Slag.

Det var Bagsiden af den underjordiske Kamp, der som en, mudret Str?m, Draabe for Draabe, sivede frem; det var ikke muligt at sv?lge denne bitre Drik paa én Gang. Ved enkelte s?rlig s?rgelige Nyheder kunde de to Venner ikke undlade at veksle et Par Ord; men for?vrigt fortsatte de i Tavshed deres Arbejde og beholdt deres F?lelser for sig selv.

Det gik nu langt raskere fra Haanden end f?r. Georgs Cifre blev mere tydelige, og Decifreringen foregik n?sten uden Standsning.

Efter de s?rgelige Beretninger om Tab og Lidelser kom man til et lysere Tema. Georg omtalte kortelig, men med den gl?dende Tro og Overbevisning, der var ham egen, de hurtige Fremskridt, Partiet i al Almindelighed havde gjort, og fremh?vede den st?rke aandelige G?ring, som sporedes overalt.

?Ja, det vil ikke vare l?nge, f?rend der sker noget stort!" udbr?d Helene begejstret og rejste sig for at rette de stivnede Lemmer ved at gaa frem og tilbage i V?relset. Pludselig greb hun Brevet, t?rrede det omhyggeligt over Lampen og str?g en Svovlstik for at ant?nde det.

?Aa nej, lad v?re!" sagde Andrey hurtigt.

?Hvorfor? Har du ikke skrevet alle Adresserne op?"

?Jo; men jeg kunde have Lyst til at beholde Brevet lidt endnu."

?Hvorfor? For at det skulde falde i uvedkommendes H?nder?" spurgte Helene skarpt.

Andrey svarede, at i Schweiz var disse strenge Forholdsregler overfl?dige; men det var ikke let at overbevise den unge Pige; thi som alle Kvinder, der er indviklede i en Sammensv?rgelse, overholdt hun strengt de vedtagne Forskrifter.

?Maaske er du tilg?ngelig for et Kompromis?" spurgte hun t?vende.

Hun rev den f?rste Halvdel af Brevet af, den, som indeholdt de rent personlige Meddelelser, og udkradsede omhyggeligt de enkelte Cifre.

?Det er formodentlig dette, du vil l?se?" spurgte hun.

?Naa ja, jeg gaar ind paa dit Kompromis! Un?gtelig synes jeg bedst om denne Del og fratr?der min Fordring paa Resten," svarede Andrey, medens den unge Pige kn?lede ned foran Kaminen og omhyggeligt br?ndte Levningerne af Brevet tilligemed de to Ark, hvorpaa de havde l?st Cifrene.

Da Helene havde bragt sin Samvittighed til Ro, indtog hun atter sin Plads.

?Altsaa, du skal rejse fra os, Andrey," sagde hun dr?mmende.

Der var en st?rre Varme end ellers i hendes Stemme og i det Blik, hvormed hendes ?rlige, klare, blaa ?jne saa paa Andrey. For dem, som bliver tilbage, er det altid vemodigt at se en Mand i F?rd med at forlade sit sikre Eksil for paa ny at risikere Livet i Czarens Riger.

?Tager du snart af Sted?" spurgte hun.

?Ja," svarede Andrey. ?Pengene og Passet vil kunne v?re her om tre, fire Dage, haaber jeg, og det er tilstr?kkelig Tid til mine Rejseforberedelser."

Efter en n?ppe m?rkelig Pavse tilf?jede han:

?Jeg vilde ?nske, at jeg vidste, om de allerede er komne under Vejr med hans Navn?"

?Om hvem taler du?" spurgte den unge Pige og saa op.

?Om Boris naturligvis!"

?Jeg kan ikke t?nke mig, at de saa snart skulde have udfundet det," svarede Helene. ?Boris har aldrig f?r v?ret i Dubravnik. Desuden vilde Georg have omtalt en saa vigtig Kendsgerning."

?Gid du havde Ret," svarede Vennen. ?Det vilde v?re saa langt lettere at hj?lpe ham! Men lige meget - det vil ikke vare l?nge, f?rend jeg ved Besked om alt."

De fortsatte Samtalen rent forretningsm?ssigt. Den unge Pige havde ?jensynlig en Del personlig Erfaring i at smugle eksilerede Landsm?nd ind i Rusland, og omendsk?nt hun var adskillige Aar yngre end Andrey, gav hun ham dog mange v?rdifulde Raad.

?Naar du nu atter er inde i Malstr?mmen, saa lov mig ikke helt at glemme os her," sagde Helene med et Suk. ?Skriv af og til til Vasily eller mig. Ogsaa jeg vilde gerne tilbage til Rusland. Se, om du ikke kan ordne det for mig!"

?Jeg skal g?re mit bedste! Men hvor er Vasily? Hvorfor kom han ikke med?"

?Han var ikke i Kaféen i Aften. Jeg sendte Bud til ham, at jeg gik herop. Han maa v?re ude - rimeligvis i Operaen. De spiller ?Robert". Ellers vilde han have v?ret her for l?nge siden."

Hun stak Haanden i Lommen og trak et stort, gammeldags Guldur frem. Det var et Familiestykke, som hun satte s?rlig Pris paa, fordi hun havde faaet det efter sin Fader, der var General paa Kejser Nikolaus' Tid. Hun havde haft Uret med sig i Sibirien, og det var ligeledes fulgt med hende i Eksilet. Lejlighedsvis tjente det vel som Tidsmaaler; men for det meste laa det fredeligt i en eller anden Pantelaaners Skuffe - til Fordel for hende selv eller en af hendes Venner. Disse Menneskers Tilv?relse var saa n?je knyttet sammen, at den personlige Ejendomsret omtrent helt udelukkedes, og det Faktum, at Uret nu befandt sig i dets retm?ssige Besidders Eje, var et talende Bevis for, at den lille Kreds af sammensvorne, som befandt sig her, for Tiden var nogenlunde ?konomisk betrygget.

?Nej, hvor det er blevet sent!" udbr?d Helene. ?Den er over tolv. Jeg maa skynde mig hjem, for ikke at sove over mig til Timerne i Morgen. Du kunde for Resten s?rge for," vedblev hun, ?at en anden fik dit Arbejde, naar du rejste."

?Ja, det skal jeg. Det vilde egne sig for Vasily. For ham med hans faa Forn?denheder vilde firsindstyve Francs om Maaneden v?re tilstr?kkeligt til alle Udgifter. Og der kunde endda blive saa meget tilovers, at han engang imellem kunde tage dig med i Teatret eller paa en Koncert."

Helene r?dmede, endsk?nt hun var forberedt paa en eller anden Hentydning af den Art; Andrey drillede hende altid med hendes Beundrer.

?Vasily er en Mand med strenge Grunds?tninger, ikke saadan en Sybarit som du," sagde hun smilende. ?Men jeg vil ikke sinke mig med at sk?ndes med dig - Farvel, Andrey!"

Han greb Lampen for at lyse hende ned ad Trapperne og slap hende ikke af Syne, f?r hun sikkert var naaet inden for sin Gaded?r; Huset, hvori hun boede, laa lige over Gaden. Saa gik han langsomt tilbage til sit enlige V?relse.

Det afrevne Stykke af Brevet laa fristende paa Bordet. Helene havde g?ttet Sandheden, han havde ?nsket at beholde Brevet for, naar han var alene, at fryde sig over disse venlige Ord fra fjerne Venner. Men han kunde ikke g?re det nu, Helene havde ved at g?tte hans Tanker ?delagt Gl?den for ham. Han stak Brevet i Lommen for at gemme det til n?ste Dag. Saa gav han sig til at ordne sin Seng; men han var alt for ophidset til at kunne sove.

Tre lange, lange Aar var forl?bne, siden Andrey Kojukhov, mist?nkeliggjort saa vel gennem sine f?rste Fors?g paa at g?re Propaganda blandt B?nderne som ved senere Delagtighed i den underjordiske Kamp, var bleven overtalt af sine Venner til forel?big at ?fordufte". Han havde i Mellemtiden gennemstrejfet forskellige Lande, forg?ves s?gende at finde en passende Besk?ftigelse for sin hvilel?se Aand. F?rend det f?rste Aar af hans ufrivillige Eksil var omme, var han saa plaget af Hjemve, at han spurgte Vennerne, der holdt Valpladsen i St. Petersborg, om han ikke maatte vende tilbage for atter at indtage sin Plads i R?kkerne. Men dette blev paa det bestemteste n?gtet ham. Der var en forel?big Pavse i Kampen, idet Politiet ikke havde noget s?rligt at holde sig til; men da hans Navn var vel erindret, vilde han ved sin Tilbagekomst s?tte hele Banden i Bev?gelse. Uden at v?re i Stand til at udrette noget, vilde han kun blive en Byrde for Vennerne. Han burde have forstaaet dette af sig selv; naar man tr?ngte til ham engang, vilde man sende Bud efter ham. I Mellemtiden maatte han holde sig i Ro og s?ge at finde Besk?ftigelse i Udlandet, enten ved liter?rt Arbejde i Revolutionens Tjeneste eller i den sociale Bev?gelse i fremmede Lande.

Andrey fors?gte begge Dele; men med mere Iver end Held. Han skrev for flere russiske Blade, som blev udgivne i Udlandet; men han havde oprindelig intet liter?rt Talent. I hans Indre br?ndte en begejstret Sj?l, og han havde st?rke F?lelser over for Sk?nhed og Poesi, men manglede Evne til at give dem Udtryk. Det var ham ikke muligt paa samme Tid at tjene to Herrer. Han levede og aandede kun for Rusland og var ganske optaget af sine Minder, sin L?ngsel og af alt, hvad der angik F?drelandet. Han f?lte sig som en flygtig G?st ved de udenlandske Socialisters Sammenkomster og blev mere og mere overfalden af Hjemve. Han var lige paa Nippet til atter at skrive til sine Venner, da han modtog en levende Hilsen fra dem igennem Helene Zubova, den unge Pige, der havde hjulpet ham med at tyde Brevet.

Netop hjemvendt fra Sibirien havde hun straks meldt sig til Tjeneste paa ny i Ligaen i St. Petersborg, men var bleven raadet til ?jeblikkelig at drage over Gr?nsen og for en Tid at opholde sig i Udlandet. Tillige med en Bunke Hilsener fra Vennerne havde hun bragt Andrey det bestemte Paabud om at v?re fornuftig og holde sig i Ro. Forel?big var der ikke Brug for nogen af dem. Helenes Afrejse til Udlandet var et tydeligt Bevis derfor.

Andrey blev altsaa n?dt til at g?re en Dyd af N?dvendigheden. Tiden havde taget Brodden af hans f?rste Skuffelse, og han havde lidt efter lidt v?nnet sig til at t?nke sig sit Liv henlevet i Landflygtighed med alle de deraf f?lgende pinlige ?rgrelser og Besv?rligheder, men ogsaa med den udelte Tilfredsstillelse, der en i uhindret at kunne fordybe sig i sine Tankers L?nkamre. P? denne Maade havde han nu tilbragt tre rolige, ensformige Aar kun oplivet ved den feberagtige Sp?nding, som Forventningen om Nyheder fra Rusland hensatte ham i.

Han ventede ikke forg?ves. Efter en kort Stilstand br?d den ulmende Revolution atter ud med fordoblet Kraft, og Andrey greb med Beg?rlighed denne Anledning. Han sendte en ny Foresp?rgsel, affattet i veltalende, overbevisende Ord, noget, som uheldigvis aldrig fandtes i hans mere gennemarbejdede liter?re Frembringelser. Der var ingen Grund mere til Uds?ttelse, og efter nogle faa Ugers ?ngstelig Sp?nding modtog han Georgs Brev som Svar.

?Endelig engang!" gentog han for sig selv, da han langsomt gik frem og tilbage i sit V?relse, optaget af at t?nke paa Rejsen.

Landflygtighedens tomme Oplevelser eksisterede ikke l?nger for ham, han var pludselig igen i St. Petersborg med dens velkendte Omgivelser og f?lte det, som om han f?rst den foregaaende Dag var rejst derfra.

Hans Hjerne arbejdede mere og mere intenst, og han travede hurtigere og hurtigere frem og tilbage i V?relset.

En lydelig Banken afbr?d ham pludselig i hans Dr?mmerier og kaldte ham tilbage til Virkeligheden. Det var den logerende nedenunder, der, irriteret over hans generende Gaaen frem og tilbage, dunkede i loftet med en Stok for at give sit Mishag til Kende.

?Det er nok Monsieur Cornichon, der ?nsker Ro til at sove," udbr?d Andrey. ?Den gode Mand bryder sig Pokker om, enten den russiske Revolution gaar ad Helvede til eller ej."

Han standsede imidlertid brat og var stille, indtil Bankningen var oph?rt, for paa denne Maade at tilkendegive, at han bad om Undskyldning. Da han imidlertid stadig ikke f?lte Lyst til at gaa i Seng og ikke vilde kunne holde sig i Ro, naar han var oppe, besluttede han at spadsere ud i den smukke Foraarsnat. Han slukkede Lampen, laasede D?ren efter sig og listede stille ned ad den m?rke Trappe.

* * *