Etienne Gerards Bedrifter

n besejrede det kor

jeg fyldte en og tredive, saa jeg har ingen Grund til at v?re utilfreds med min Karrière. Havde Krigen endnu blot varet to eller tre Aar, havde jeg maaske faaet Marschalstaven, og den Mand, der havde den i sin Haand, var blot et Skridt fra en Trone. Murat havde omby

illade mig en kort Bem?rkning, f?r jeg begynder min Fort?lling. I maa altid erindre, at Fort?lleren har levet med i Historien. Jeg vil fort?lle om, hvad mine ?rer har h?rt, og hvad mine ?jne har set, saa I maa ikke afbryde mig ved at fremkomme med Meninger eller Domme, der skriver sig fra en e

dlertid kom

re paa hinanden f?lgende Felttog havde han pryglet ?sterrigerne, slaaet Pr?jserne til Jorden og frydet Russerne ved at gaa over paa h?jre Side af Niemen. Kun den gamle Bulldog bag Kanalen knurrede

fyldt med Storhertuger, Kurfyrster og Prinser, der flokkedes omkring Napoleon som Hunde omkring deres Herre, hver is?r i Haab om, at der skulde blive tilkastet dem et Ben. Der blev talt mere T

e han kaste hundrede Kvadratmil hen til En, runde et Konged?mme af til en Flod eller besk?re et andet ved en Bj?rgk?de. Det var paa den Maade, han plejede at g?re Forretninger, denne lille Artillerist, som vi havde h?vet sa

unge Morat af J?gerne, blev D?ren aabnet, og ind traadte L

e mig paa Skulderen. "Kejseren

ig ved disse Ord, og jeg maatte

raabte jeg;

an og smilede af

sistens, Oberst," svarede jeg, "hvo

midlertid faar hver Mand sin Chance her i Livet. Jeg har haft min, i modsat Fald vilde jeg ikke have v?r

m de Kanoner, vi havde erobret ved Austerlitz, men alligevel? Der var saa mange, der havde taget Kanoner ved Austerlitz, og to Aar var gaaede siden den Gang. Saa blev jeg pludselig bange

en sort Dragt. I Armeen vedkendte vi os ikke mange Civilister, men dette var en af dem, som det ikke var tilraadeligt at se over Hovedet. Jeg havde kun at betragte disse funkl

ard, Hr. de Talleyrand,

e mig et kort, skarpt, unders?gende

t?ndigheder han i Dag bliver kaldet til Kejser

Den ene, den sortkl?dte, snu Politiker, den anden, den sv?re, sabelraslende blaa Husar. Saa tog de begge Plads, Talleyr

Gulvet. Jeg tog det op til ham, men han stirrede stadig paa Muren foran sig, som om han saa Sp?gelser. "Fratelli dell' Ajaccio," mumlede han, "Fratelli dell' Ajaccio." Jeg giver mig ikke ud for at kunne Italiensk og forstod der

spurgte T

ig kom han til sig selv igen. Jeg formoder, Lasalle," sagde han,

esammen, Sire,

, naar det gjaldt, men som ikke t?nker for meget -

en Mand, der ikke vilde grund

Sporer og Oversk?g og uden en

ede Napoleon, "bring ham op i mit Pri

ommen til Dem, min Ven, og beder D

, og mit Ansigt maa have afspejlet min Sindsstemning, thi Lasalle

de en daarligere Lods end jeg. Ingen af os har nogen Anelse om, hvad denne Aff?re betyder, og sagt i Fortrolighed er det af den st?rste

hvad han mente, men jeg bukkede let og lod det f

os i F?lgeskab med Dem. Men vi venter paa at h?re Dem fort?lle og vil give Dem vort Raad, naar vi har faaet at vide,

agenr?d og guldbroderet Kl?dning spadserede rundt mellem en ventende Skare. Jeg h?rte ham i Forbifarten sagte meddele Hr. de Caulaincourt,

te han mig ind, og straks ef

ypnotiserende Blik, og det fort?lles, at Augereau, der var en Mand, som ellers ikke kendte til Frygt, sk?lvede for Napoleons Blik paa en Tid, hvor Kejseren var en ukendt Soldat. Imidler

a op og ned ad mig uden at sige et Ord. Sk?nt han var en lille Mand, holdt han meget af at have flotte Folk omkring sig, saa jeg tror, at mit Ydre tilfre

en af Guldknapperne i min Pelisse, "det er bleven mig fortalt, at De er en meg

Sporer og Oversk?g" ud af Hovedet, og saa endte det med, at jeg slet ikke svarede. Kejseren

ralt, men en tapper Mand, som -". Han fuldendte ikke S?tningen, og jeg maa tilstaa, at jeg ikke begre

aet, er De en dygtig F?g

, Sire,"

ent til at slaas med Mesterf?

t til mine Bedrifter. "Ja Deres Majest?

ing forn?rmede De seks F?gt

Kampe i lige saa

fra det uden

Infanteri-Regiment saared

t jeg ans?tter mine Veteraner som F?gtemestre, for at De skal praktisere Kvart og Ters paa dem? Hvorledes skal jeg kunne staa Ansigt til Ansig

i det ?jeblik med Gl?de have byttet Plads med en enlig Soldat, der stod overfor en hel fjendtlig H?r. Han vendte sig om imod Bordet, drak en Slurk Kaffe, og da

e Grunde, hvorfor jeg v?lger Dem. Men f?rst og fremmest forlanger jeg Deres ubr?delige Tavshed. Sa

leyrand og Lasalle

eres Meninger eller Forslag. Jeg forlang

bukk

g for, ikke Deres Hjerne. Jeg be

, S

Kansleren

bukk

dobbelte Fyrretr?, Jagthunde

e en lille Pige St?vne tre Gange om Ugen, vild

ig paa dette Sted

m helst. Hvis han havde forlangt, at jeg skulde indtage hans Plads paa

v?re bev?bnet med Sabel, men ikke med Pistoler. De maa ikke tiltale

aar, Deres

er jeg Dem et Tegn, maa De v?re rede til Forsvar. Giver jeg mig derimod i Samtale med disse M?nd, maa De vente og se, hvad der

?re det af med to. Men vilde det ikke v?re bedre, om jeg tog en K

t har en Sabel saa vel som en Husar? Imidlertid beordrede jeg Dem ikke at modsige mig. De har kun at g?re, hv

e komme til, Sir

kke flere Instrukser

Tanke fo'r gennem min Hjern

t t?nke paa, Sire

vildt Dyr. Jeg troede virkelig

t?nke? Lad mig bare h?re at De g?r det en Gang til! De, den eneste, som

har at g?re, men naar jeg taler med Kejseren, f?ler jeg mig som en Tr?nhest, der er kommen ud at k?re i Kalesche. Derfor var jeg rigtig gla

et Par himmelblaa Bukser og et Par sorte Kn?benkl?der.

reg de i Munde

" svare

altsaa n?gtet

har talt

ad sag

klage, at det er mig umuligt at fort?lle Dem

"det bliver mellem Venner, og De forstaar, at det ikke kommer udenfor di

er for megen Ulejlighed, beder jeg Dem gaa derhen og bringe mig Kejserens skriftlige Tilladel

e T?nder, som den

t se Tingene i deres rette Lys. En Gang, naar han bliver ?ldre, vil han sikkert fors

skulde svare hertil, men

han havde svaret Dem, vilde De have let i Sk?gget og ofret ham de samme Tanker som jeg den Bourgogne-Flaske, der er t?mt. Hvad mig selv angaar, kan jeg kun si

bitter, da han saa, at jeg

f H?ren, vil jeg v?re meget lykkelig ved at kunne sp?rge Dem til Raads. I ?jeblikket er det imidlertid et diplomatisk Sp?rgsmaal, der foreligger, og De vil maaske tillade mig at danne mig mit eget Sk?n om den Ting. Saa l?nge Ansvaret f

igt Blik og gik med smaa, hurtige

bel og sin Hue og skyndte sig ned ad Trappen. Da jeg kiggede ud af Vinduet, saa jeg, at en sv?r, blaa og en hinkende, sort Mand fulgtes sammen hen ad

arbejde paa Trods af min Vilje. Klokken ti skulde jeg m?de Kejseren i Skoven. Af alle de besynderlige Begivenheder, jeg havde oplevet i mit Liv, var denne sidste sikkert den, jeg mindst havde dr?mt om, da jeg i Morges sprang ud af Sengen. Men Ansvaret, det frygtelige Ansvar! Det hvilede helt paa mine Skuldre; der var ingen til at dele det med mig. Ofte havde jeg set D?den i ?jnene paa Slagmarke

ts lysegr?nne Farver. Der sad de alle og drak deres Vin og r?g deres Cigarer, kun lidet anende, hvad deres Kammerat havde for. En af dem, min Eskadronchef, fik i Lampelyset

kom hurtig hen til Pladsen ved det gamle Fyrretr?. Som jeg tidligere havde fortalt, havde jeg mine gode Grunde til at kende Stedet, og jeg takkede Sk?bnen for, at det ikke var en af hine Aftener, hvor Lé

. Jeg havde set ham i samme Dragt under vor Vinterkampagne i Polen, og der blev den Gang sagt, at han bar den, fordi Hatten var saadan en dejlig Forkl?dning. Han havde altid holdt meget af, hvad enten han var i Felten eller i Paris, at vandre rundt om A

ar altsaa ham, der var kommet for tidligt, og ikke mig, der var kommen for sent. Jeg huskede hans Befaling om ikke at fremkomme med nogen Bem?rkning, og n?jedes

en tapper Soldat, der ikke vilde holde af at staa Skildvagt der, Men selvf?lgelig tog jeg ikke mere Hensyn til en saadan Overtro end Kejseren gjorde, og da vi n?rmede os, saa jeg, at to M?nd ventede paa os. Straks da jeg fik ?je paa dem, stod de omme bag Stubben, som om de var bange f

ring dem og hang ned ved den ene Side, ganske som Murats Dragoner bruger dem. Deres Hatte var store og flade og lignede dem, jeg senere har set i Spanien, saa deres Ansigter laa i Skygge

han stod mig n?rmest, og efter at have iagttaget ham, blev jeg hurtig klar over, at han var i en frygtelig nerv?s Ophidselse. Hele hans slanke Skikkelse sk?lvede, og jeg h?rte en hurtig, anstrengt St?nnen som fra en d?dstr?t Hund. Pludselig gav en af dem et kort, h

n, der havde begravet sit Vaaben i sit Offer, svingede med Armene og hylede af Gl?de. Men jeg - jeg drev mit Sv?rd med rasende Kraft igennem hans Mellemgulv, og blot ved Slaget af Sabelheftet mod hans Brystben slyngedes han seks Skridt tilbage, f?r han faldt. Jeg sprang derpaa ind paa den anden, grebet af en Blodt?rst, som jeg ikke

uldf?rt sit V?rk. Selv om jeg var ung, havde jeg set tilstr?kkeligt af Krigen til a

paa Gr?nsv?ret blev st?rre og st?rre, saa vidste jeg kun alt for vel, at det var forbi. Da sprang jeg rase

atte ganske have tabt Hovedet, thi han pr?vede ikke en Gang paa at skjule sig i Skovens t?ttere Dele, men fl?j af Sted over den ene aabne Plet efter den anden, indtil han kom ud paa Sletten, som f?rer ud til den aabne Karré ved Fontainebleau. Han l?b godt, det er sandt, l?b som en Kujon, der l?ber for sit Liv. Men jeg l?b, som Sk?bnen l?b

et sig derned? Jeg var ved at slaa mig til Taals med denne Forklaring, da en svag, snart stigende, snart af

rkt?jsskur. Det var der, han holdt sig skjult. Maaske havde han t?nkt den Tosse, at jeg ikke vilde vove at forf?lge ham ned i M?rke

sk?ndt han st?dte og st?dte, havde hans Arm ingen Kraft, og kort efter faldt hans Dolk klirrende ned paa Gulvet. Da jeg havde overbevist mig om, at han var d

en ved Abbedens B?nk og i nogen Afstand saa den knortede Stub, der for altid vil v?re knyttet til den frygteligste Erindring i mit Liv. Jeg satte mig ned paa en v?lte

disse Skurkes Hj?lper? Ja, jo! Jeg var uhj?lpelig van?ret - den laveste, mest ford?mmelige Skabning i hele Frankrig. Dette skulde altsaa blive Enden paa min smukke, milit?re L?bebane, paa min Moders Forhaabninger. Jeg lo bittert ved Tanken. Og hvad skulde jeg nu tage mig for? Burde jeg gaa tilbage til Fontainebleau, v?kke Slottet og fort?lle, at den store Kejser var bleven myrdet, n?ppe et Skridt fra mig? - Nej, det kunde jeg

f?rt sin graa Kappe, men den var aaben for til, saa at jeg kunde se hans gr?nne Frakke og hvide Benkl?der.

aarde, kommanderende Ton

even gal. Men netop denne korte milit?re Ordre var tilstr?kkelig til at bringe mig t

?jeblikke

gde han og gjorde et Kast med Hoved

el, S

anden

Jeg har ogsa

?bt dem begge?" Han traadte n?rmere og talte med et

est?t!" svarede jeg, "det andet fi

e, som om han talte med sig selv. "Skyggen har for stedse forladt m

ge Ven!" sagde han, "og udf?rt Deres

Haand paa min Skulder. Men da jeg kom til at t?nke paa, hvad jeg havde set med

Sp?gelse, og De har ikke set mig blive dr?bt.

g Mustafa, Kejserens to Mamelukker. Kejseren standsede, da han naaede hen til den graa Skikkelse, som laa i Gr

iv for sin Herre," sagde han; "Hr. de Goudin ligne

t klart for mig. Han smilede atter, da han saa min Henrykkelse. Jeg f?lte en uimodstaaelig Ly

kke saaret!"

in Fortvivlelse sku

em flinkt. Han burde have v?ret paa sin

a det,

af Syne fra det ?jeblik, da De forlod Deres Kvarter, indtil den stakkels de Goudin faldt. De

b?r, men selv Lasalle har aldrig struttet saadan af Stolthed eller svunget sin Dolman som jeg gjorde hin Nat. Hvem skulde vel rasle med Sporer og Sabel, om ikke jeg - jeg,

ledes, De forebygger, at Deres Kammerater faar en Anelse om, at der er h?ndet noget us?dvanligt? Hold op med de Narrestreger, min

var tavs, men jeg maa tilstaa, at jeg f?lte mig saaret efter alt, hvad der var passeret imellem os. Han f?rte mig op til Slottet, hvor vi gennem en Bagd?r slap ind i hans Privatkabinet. Og nu st

er aabenbart meget nysgerrig efter at f

om det maatte behage Dem ikke at fort

terforskninger. Om to Dage vil Deres Kammerater vide Besked og om tre Dage hele Fontainebleau, om fire Dage vil Historien v?re ude over Paris. Saafremt jeg d

Kejseren, men jeg kund

t. "Det var Korsikanere, disse to M?nd, og jeg havde kendt dem i min Ungdom. Vi har tilh?rt det samme Broderskab - de korsikanske Br?dre,

de st?rke Lidenskaber og den desperate H?vnlyst. Hans Tanker var vendt tilbage til hans tidligere Dage, og i fem Minutter gik han op

g l?ngere fulgte disse Bestemmelser. De vilde tvinge mig til det, og saa kom Sk?bnen over deres egne Hoveder. Disse to var Broderskabets Ledere, og de var komne hertil fra Korsika for at formaa mig til at m?de dem paa det op

Tr?k om hans Mund og et

, Hr. Gerard!" fortsatte han. "Hvad vil

nnems?ge Skoven og bringe Slynglerne

smilende p

tte ethvert Spor, og ingen vil faa noget at vide om Aff?ren. Jeg har overt?nkt alle mulige Planer. Havde jeg sendt mere end en Forsvarer med de Goudin ind i Skoven, vilde Br?drene ikke have vist sig. Men for en enkelt Mands Skyld vilde de ikke forandre deres Plan eller lade Lejligheden slippe fra sig. Det var Oberst Lasalles tilf?ldige N?rv?relse her i det ?jebl

?re forvisset herom

e han, "maa der altsaa ikke over De

g lover at forlade dette V?relse ganske som jeg v

ende. "Den Gang var De L?jtnant. Tillad