ngen holdt p

beholdt mig, efter at jeg havde spillet med Bart om min F

v jeg bragt om Bord paa det Skib, der skulde f?re os til England, hvor alle vi Fanger blev indsat i et stort F?ngsel, der var bygget til os i Da

angerne var Menige fra H?r og Flaade. I sp?rger mig maaske, hvorfor jeg ikke vilde give mit ?resord, og derved komme

r min Familie, sk?nt gammel og anset, aldrig v?ret velhavende, og jeg kunde ikke bringe det over mit Hjerte at besk?re min Moders smaa Indt?gter.

gland, og hvorledes Lord Wellingtons Ord pa

Korps, der havde gjort Tjeneste under Victor, Massena eller Ney, som ikke var repr?senteret her, og som ikke havde v?ret det fra det ?jeblik, Junot blev slaaet ved Vimiera. Der var J?gere i gr?nne

t?nke Jer, at det ikke varede l?nge, f?r jeg mente at have fundet en Udvej. Vi Officerer var blevne anbragte to og to i Cellen, og m

saa hen for sig med sl?ve ?jne, saa at jeg tilsidst kom til det Resultat, at de to Aars Fangenskab havde gjort ham forrykt. Hvor jeg dog ?nskede, at gamle Bouvet eller en af mine Kammerater blandt Husarerne var her i Stedet for denne

re talte jeg mere aabent, og jeg fik det Indtryk, at

der to Senge, to Stole, to Servanter, ellers intet. Men jeg ?nskede mig ikke st?rre Komfort. Hvornaar havde jeg i mit tolv Aars Feltliv haft saa megen? Men hvorledes skulde jeg slippe ud? Nat efter Nat laa jeg og t?nkte paa mine femhundrede Husarer, og jeg hav

tes imod det. For at g?re Sagen v?rre, f?rte det ud i F?ngselsgaarden, som var omgivet af to h?je Mure. Men, som jeg sagde til min mutte Kammerat, det er tidsnok at tale om Vistula, naar man er over Rhinen. Jeg br?kkede et Stykke Jern af mit Sengested og gav mig derefter i Lag med at l?

e jeg arbejde som en besat, indtil min Jernstump blev vaad af Blod. Nat efter Nat br?kkede jeg den stenhaarde Cement l?s og skjulte Stumperne under mi

m Aabningen. Alt var saaledes rede til vor Flugt. I vil forstaa, at jeg altid om Dagen satte Jernstangen og Stenene tilbage paa deres Plads, og

e mig. Hvert ?jeblik faldt den Tanke mig ind, at Vagten havde opdaget, hvad vi havde for. Hvad min Kam

ankede ham paa Skulderen, "De vil

rede han; "men hvorhen vil De

f?je sig for en tapper Mand, og jeg sk

i et af de underjordiske Huller eller t

m?rkede jeg; "det er kun en Kujo

, som jeg nogen Sinde havde iagttaget hos ham. Et ?jeblik efter greb han efter sin Vandkande, som jeg formodentlig skulde have

l Orkan. Af Vagten udenfor var der intet at se. Han havde uden Tvivl s?gt Ly for Uvejret i en eller anden

efter, Obers

a f?rst?"

ere, at De vi

ig, men kom stille, saafr

fortvivlet et Foretagende. Jeg greb imidlertid Jernstangen, stod op paa min Stol og pressede mit Hovede og mine Skuldre ud igen

En Fange er ved

de forhindret saa vigtig en Fanges Flugt. Jeg havde straks set, at han var en Kujon og en R?v, men havde dog alligevel ikke tiltroet ham en saadan Nederdr?gtighed. Jeg sprang tilbage i det m?rke Kammer, greb ham i Struben og gav ham et Par Sla

varende Skrig upaaagtede var d?de hen i Stormens Br?len? F?rst var det kun et svagt Haab, et Minut senere var det sandsynligt, og efter endnu et Minuts Forl?b var det sikker

rning kunde v?re meget god for en spansk Bandit, men ikke for en Soldat og Gentleman som jeg. Jeg n?jedes derfor med at kneble ham og bandt ham derefter med Strimler af Senget?ppet. I den sv?kkede Tilstand, han befandt sig i, var der god Grund til at antage, at han i hvert Fald ikke kunde komme fri f?r Vagtens n?ste Inspektion. Af Beaumonts og mine egne Lagener lavede jeg derefter Reb og bandt dette til Midten af min Jernstang, der var lidt over en Fod lang. Saa kr?b jeg ud i Gaarden, hvor Regnen styrtede ned og Bl?sten hylede endnu st?rkere end f?r. Jeg holdt mig i Skyggen af F?ngselsmuren, hvor der var saa ravende m?rkt, at jeg ikke kunde se en Haand for mig

er, snublede over R?dder og faldt imellem Buske. Jeg var forreven, aandel?s og bl?dende. Min Tunge

som jeg havde fortalt Beaumont det modsatte. Jeg vilde flygte imod Nord, medens de vilde s?ge mig imod Syd. Maaske vil I sp?rge mig, hvorledes jeg kunde holde rede paa Ve

stadig i min Husaruniform, og jeg maatte n?dvendigvis skaffe mig nogle Kl?der, der ikke r?bede mig. Dersom disse Lys kom fra en Bondegaard, var det sandsynligt, at jeg der ku

at en bred Landevej laa foran mig. Skjult mellem Buskene iagttog jeg, at der var to Heste for Ekvipagen, at en ungdommelig Kusk stod ved Hoveder

; "Sir Charles maa v?re faret vild, og jeg

set ud i Lygtesk?ret. En Kvinde i N?d er hellig for mig, og denne var endda ung o

b i M?rket var min Chako bulet, mit Ansigt tils?let og min Uniform iturevet og snavse

es Bem?rkning til Kusken og kunde ikke afholde mig fra at tilbyde Dem min Tjeneste." Jeg s

forlod Tavistock. Til Slut er et Hjul gaaet af vor Vogn, og her ligger vi midt paa Heden

kan, som hendes Ledsager maatte have efterladt. Det var netop, hvad jeg beh?vede for at skjule min Uniform. Ganske sandt

de jeg, "De vil sikkert tilgive mig, at jeg bliver n?dt t

ndes Ansigt gled et Udtryk a

mmer for at plyndre og ikke for at hj?lpe mig. De har en

for mig at komme i Besiddelse af Kappen. Men saafremt De vil have den Godhed at sige mig, hvem de

sk?nt hun stadig anstr?ngt

ej til Dartmoor F?ngsel med vigtige Statspapirer. Jeg beder Dem,

r tilh?rer ham, som jeg

allerede fjer

jeg, "den e

n frejdige, e

g Komplimenter blot vilde l?gge mi

uligt. Dersom De vil tillade mig at stige ind i Vognen,

e i dette ?jeblik havde h?rt et svagt "Hallo!" i det Fjerne, hvad der blev besvaret

, og den ungdommelige Kusk nu gjorde Mine til at ville hindre min Flugt, forsvandt jeg imidlertid skyndsomst i M?rket. Jeg var ung og st?rk, med Muskler af Staal og havde et Legeme, der var h?rdet gennem tolv Aars Liv i Felten. Jeg fortsatte min vilde Flugt i omtrent tre Timer, stadig imod Nord, med Ansigtet imod Vinden. Paa dette Tidspunkt antog jeg, at j

lt Eskadron af mine Husarer paa udmattede Heste, netop som jeg gjorde ved Elchingen. Jeg stod op i Stigb?jlerne og raabte "Leve Kejseren!", og mine Husarer br?lede "Leve Kejseren!" Jeg spr

t og gav mig til at dunke mig selv i Hovedet af lutter Fortvivlelse. Vinden var slaaet om fra Nord til Syd i L?bet af Natten, og da jeg stadig havde holdt mig op imod den, var jeg saaledes l?bet halvtredje Mil ud og halvtredje Mil tilbage for at ende, hvor jeg begyndte. Naar jeg t?nkte paa mit Hastv?rk, mine Fald, paa hele min fort

e sikret mig Charles Merediths Kappe og fra mit Skjul kunde jeg se dem skynde sig netop i Retning af dette Punkt. Ingen af dem dr?mte om, at jeg laa fredeligt mellem de gr?nne Grene og lo dem ud. Fangerne havde selvf?lgelig h?rt min Flugt omtale, og Dagen igennem klang deres udfordrende Raab hen over Heden og l?d i mine ?ren som et velko

ved at gennems?ge Kappen, fandt jeg et r?dt Silket?rkl?de, en Skildpaddes Snustobaksdaase og en lille S?lvflaske fuld af

t blande mig i hans Korrespondance. Jeg havde halvvejs bestemt mig til at l?gge Brevet under en Sten i N?rheden af F?ngslet, men det vilde blot lede dem paa mit Spor. Jeg be

ig klart, at jeg maatte se at faa en anden Paakl?dning end min forr?derske Uniform, saafremt det vedvarende skulde lykkes mig at undgaa mine Forf?lgere. Da syntes det, som om H

agde jeg, "men jeg er desv?rre n?dsaget

mig hvad?"

?der!" ge

mmen, og der fo'r et forn?

aet galt i Byen. Jeg ved, hvem De er. De er en Franskmand, der er l?bet bort fra F?ngslet dernede, hvad enhver kan se med et halvt ?je. D

em, at De staar overfor Oberst Etienne Gerard af Conflans Husarer, vil De sikkert

ter havde han mine St?vler i Maven. Men i samme Nu fl?j mine Ben i Vejret, tusinde Stjerner

er mit ene ?je. En skarp Lugt skar i min N?se, og jeg opdagede hurtigt, at en Klud, dyppet i Eddike, var bundet om min Pande. I den modsatte Ende af V?relset sad den frygtelige lille Mand og

an med et bittert Smil, "

alligevel er slaaet Fejl for ham, viser han sit

n Herre," svarede jeg roligt og v?rdigt, "thi jeg har v?

t i Brevet, som han aabnede. Jeg saa et ejendommeligt

v, som Sir Charles Mere

i hans Fr

Besiddelse af

n i Forga

e, hvad det

rnet Blik, thi hans Sp?

se br?d han ud i

fet ikke alene os, men ogsaa Dem selv en hel Del un?digt Bryderi. Tillad

?re, hvad d

Oberst Etienne Gerard af tredje Husarregiment, der er bleven

g Anstrengelser, som jeg til ingen Nytte havde gennemgaaet, kunde jeg da andet end le med? Og var det ikke alligevel mig, der havde mest Grund til at le?