deren spillede

?r nok paastaa, at tre store Furagevogne ikke vilde have afgivet tilstr?kkelig Plads til alle de Fingre og T?er, der var frosne af under Tilbagetoget. Alligevel maatte vi takke Skaberen for vort Held, naar vi t?nkte paa vore stakkels Kammerater, som vi havde maattet lade blive tilbage paa Snemarkerne, - disse frygtelige Sne

e fyrretyve Tusinde. M?nd af Staal, vante til at indtage deres Maaltider paa Hesteryggen, at sove i Sneen og opfyldte af Raseri og Had til Russerne. De skulde holde S

sig ved at se, i hvilken Forfatning, de var kommen. "Fat Mod," t?nkte jeg. "Regimentets Tab har v?ret stort, men Eders Oberst har I dog endnu." Jeg gik straks i Lag med at rekonstruere Korpset, og havde faa

rne have byttet med enhver, der havde Kone og B?rn, og som dog maatte blive, hvor de var. Imidlertid nytter det ikke at klage, naar det blaa Papir med den lille r?de Seddel ankommer, og paa mindre end en Time var jeg paa Vej fra Elben til Vogeserne. Alligevel - der vilde nu komme en roli

og maler det i deres Lejr. Alt gaar i en Haandevending. Det var altid paa denne Tid af Aaret, at hine hurtige Marscher fandt Sted, der opfyldte Evropa med Frygt og Forbavselse. Nu var det imidlertid udsultede Solda

de tage den sydlige hurtigere Vej. Der var kun faa Vejfarende herfra indtil Greiz, og Stien snoede sig gennem Skove af Eg og B?g. I vil sagtens finde det m?rkeligt, at en Obers

i havde lavet lidt om paa deres Landkort. Vi havde vist M?ndene smaa Elskv?rdigheder og havde til Geng?ld modtaget saadanne af Kvinderne. Det gode, hyggelige Tyskland var blevet et andet Hjem for os alle. Men nu var der i dette Folks Opf?rse

r opvartede mig, en Artighed og om muligt faa anbragt et Kys, men hun syntes ikke modtagelig for nogen af Delene og sendte mig et vredt Blik. Da jeg h?vede mit Glas for at hilse paa Folkene, som sad og drak deres ?l lige udenfor

t ind i Barken paa et stort Tr?. Under mit Ridt om Morgenen, havde jeg set adskillige T'er, men havde ikke sk?nket dem nogen Tanke, f?r Kn?sens Ord i Landsb

min Herre, hvad Bo

aa den besynderligste Maade. "Unge Mand," svarede

derligere, satte han Sporene

a noget, der var modsat det. Der maatte v?re sket vigtige Ting i Tyskland, medens vi havde v?ret borte; maaske den sovende J?tte var ved at vaagne. Jeg t?nkte paa de modvillige Ansigter, som jeg overalt havde m?dt, og det forekom mig, at saafremt

stor Stak af Risbr?nde. Idet jeg passerede forbi, l?d der en skarp Lyd ud fra Grenene, og da jeg saa mig om, fik jeg ?je

Herre, som jeg havde stillet Sp?rgs

igt! Maaske har vi i dette ?jeblik Spioner om os, o

jeg; "hvem skulde

e! I Franskm?nd lever paa en Krudt

svarede jeg og l?nede mig ud over He

or Folkerejsning, hvis Formaal er at jage Jer bort

at disse T'er er an

rde ikke vise mig i l?ngere Samtale med Dem. Jeg galopperede imidlertid igenne

meget mere, som De er den eneste Tysker, jeg har

han. "Deres Kejser har v?ret min Velg?rer. Jeg beder Dem nu ride videre; vi ha

er?" spu

t for Guds Skyld Deres Ridt; thi jeg har sat mit Liv og

b?vende Stemme, hans Ansigt og hans ?jne, der sk?vede til h?jre og venstre, og i hvilke der kom et forskr?kket Glimt, blot en Gren knagede. Han var aabenbart hensat i en Tilstand af sansel?s R?dsel, og maaske med god Grund, thi ko

e denne Regel og f?lge den, thi halvandet hundrede Mil skilte mig fra den franske Gr?nse. Alligevel kunde jeg ikke lade v?re at smile af min egen Forsigtighed, thi Tyskerne havde

te under Tr?ernes Skygge og en Mand komme til Syne, ikl?dt en Frakke, der var saa overbroderet med Guld, at han lyste som et Fyrtaarn midt i Solskinnet. Han syntes at v?re b

udt paa mig og kom langsomt ned imod mig, idet han hvert ?jeblik standsede og s?gte St?tte op ad en Tr?stamme. Da jeg atter red fremad, h?rte jeg ham udst?de et Gl?desraab, saa ludede han forover og faldt med et Brag hen ad de

ng ham til Hj?lp. "Og jeg, de

g takker Himlen for, at jeg har m?dt en fransk O

gen og h?ldte noget C

g hvem er De? De er Franskmand, og dog

er bleven forfulgt og saaret af Lützows J?gere, men fandt et Skjulested i Buskadset derhenne og ventede der i Haabet om, at en Franskmand skulde

jeg, "jeg har set Folk med v?rre

skede han, "det

a han talte, og jeg saa, at ha

ig imod os. Dersom dette Anslag lykkes, og han g?r det, vil det sikkert virke bestemmende paa alle dem, der endnu staar vaklende, thi Kongen af Preussen er hans Onkel og Kongen af Bayern hans F?tter. Disse Papirer vil bevare ham for os, de

ast om min, at den blev ligesaa blodl?s som hans egen.

tr?kkende paa disse unge Aristokrater, der skulde skaffe hans Garde nye Regimenter. Jeg trak en lille Pakke Papirer frem, ombundet med Silke og adresseret til Prinsen af Sachsen-Feldstein. I det ene Hj?rne stod der skrevet med en springende, sk?desl?s Haandskrift: "Haster og meget vigtigt." Dette var en Ordre til mig, disse fire Ord, - en Ordre s

n da jeg raadspurgte mit Kort, saa jeg, at Hof laa mere i Retningen Syd og at jeg kunde naa den n?rmere ved at holde over Heden. Jeg sprang derfor op paa Hesten og var n?ppe naaet et halvt hundrede Alen bort, f?r to Karabinskud l?d ud fra Buskadset o

g som hun f?lte, at hendes Rytter bar Tysklands Sk?bne under Knapperne paa sin Pelisse. De vilde Duer, der fl?j over vore Hoveder, kom ikke

e f?re hende hen til Landsbysmeden. Da denne imidlertid havde slukket sin Ild og endt sit Dagv?rk, vilde det i det mindste vare en Time, f?r jeg kunde forts?tte til Hof. Jeg haabede i hvert F

D?r. F?rst t?nkte jeg, at det var nogle Krog?ster, der var komne i Totterne paa hverandre, og lod dem derfor ordne deres egne Aff?rer, som de bedst kunde. Men pludselig h?rte jeg en Lyd, der kunde have faaet Etienne Ge

for deres Vrede viste sig at v?re den sk?nneste Kvinde, en Mand kan have set for sine ?jne. Hun stod midt imellem dem med blege Kinder og Angst i sine smukke ?jn

Gentleman!" skreg hun, "

d. "De har kun at befale over mig," tilf?jede jeg og kyssede

nnesker forhaaner mig, fordi jeg elsker Frankrig. Jeg ved ikke, hvorledes

ine Forsikringer. Saa vendte jeg mig rasende om im

er min Beskyttelse. De er bleg og et

om hendes Ansigt. Hun fortalte mig, at hun var paa Rejse til Polen og at hendes Broder var bleven syg under Vejs. Hun var derefter mere end en Gang bleven behandlet daarlig af Folk, fordi hun ikke kunde skjule sin Fork?rlighed for Frankrig. Hun vendte sig derefter bort fra sine egne Sager og spurgte mig ud om H?ren, om mig selv og om mine Bedrifter. Disse var ikke helt

r?d jeg og sprang op fra Stolen,

blegt, bebrejdende Ansigt. "Og jeg?" s

r allerede t?vet her alt for l?nge. Min Pli

eg overhovedet tr?ffe Dem? Hvorfor forsikrede De mig om Deres Beskyttels

r og hviskede hende ?mme Ord i ?ret. Saa

de hun, "for G

asende fra det ene V?relse til det andet paa Jagt efter en Karaffe. Det varede nogle Minutter, f?r jeg endelig fandt

; han havde aldrig set Damen f?r og var lige glad, om han nogen Sinde saa hende for sine ?jne mere. Heller ikke B?nderne ved D?ren havde set hende. Jeg gen

?net sig op til mit Bryst. Imedens jeg havde str?get min Haand gennem hendes Haar og tilhvisket hende s?de Forsikringer, havde hun tilegnet sig Kejserens Skrivelse. Og her stod jeg, saa n?r ved Maalet, uden at kunne fuldende min Mission. Hvad vilde Kejsere

vem hun var, og hvor jeg kunde finde mine Papirer. Jeg greb min Sabel fra Bordet og fo'r ud for at s?ge efter ham. Men Skurkene havde g?ttet min Hensigt og taget deres Forholdsregler. Jeg fandt ham i et Hj?rn

eres Hest holder for D?ren, og ingen vil g?re Dem nogen Fortr?d, dersom De rid

s?tte mit Sv?rd for Struben af denne elendige Bandit, havde jeg ingen Garanti for, at han talte Sandhed. Jeg n?jedes derfor med at maale hele Styrken med ?jnene med det Re

u vilde jeg mundtlig overbringe Prinsen af Sachsen-Feldstein Kejserens Budskab, som om han havde befalet mig at meddele ham det paa denne M

og skreg, da jeg spr?ngte gennem de menneskefyldte Gader, og en Gang fo'r en Sten syngende forbi mit ?re, men jeg fortsatte roligt min Vej, indtil jeg naaede Slottet. Det var oplyst fra K?lder til

om jeg tidsnok til at faa V?gtskaalen til at synke ned til Gunst for Kejseren og for Frankrig. Kabinetssekret?ren saa m?rkt paa mig og f?rte mig ind i et lil

, jeg maa tale

aadte ind i V?relset. "Von Rosen, De maa hellere blive her! Naa, min Herre

sk?d Harmen op i mig. Kun én Gang i sit Liv tr?ffer man saa pr?gtig en Figur, saa dejl

og gjorde et lille utaalmodigt Slag med Foden

, at De har gjort det af med Resten af min Tillid

Ledsager et s

e hun. "Maaske en lille A

pillerinde," svarede jeg, "

at have truffet

har udplyndret mig for mi

"De udgiver Dem, saa vidt jeg kan forstaa, for at v?re Ambassad?r, men se

mig to Gange paa samme Aften." Jeg sprang fremad, b?jede mig ned og trak Kanten af hendes Kjole

"Kald paa Lakajerne og kas

rst tale me

n at se! Aa, stands ham,

stille sig mellem sin Mand og mig, min for enhver Pris at faa ham i Tale. I ét Spring var jeg ude af V?relset, i et andet inde i Salen. I den modsatte Ende af denne saa jeg en Skikkelse sidde i

jeg, "og kommer med Budskab til Hans

t hans Ansigt var udt?ret og gustent, og at hans Ryg

min Herre?"

Gerard af tredje

stod og samtalede sagte med sin Mand. Nu og da rystede hun ivrigt paa Hovedet. Jeg for min Part sk?d Brystet frem, snoede mit Oversk?g og saa mig h?fligt om i Forsamli

r h?rte jeg deres Sabler ra

rettet mig om, at det er Markis Chateau St. Arna

umlen gik gennem Forsamlingen. Jeg lagde M?rke til, a

s Papirer," s

har i

?rnet, og en halv Snes Stemmer istemte Forlangendet. Jeg trak roligt mit Lommet?rkl?de frem og b?rst

Kreditiver, og hva

v, og mit Budskab er kun fo

som en Mand, der er i Vildrede med, hvad han ska

de han; "jeg har ingen Hemmeligheder for dem, og hvilket Budskab Kejseren end m

ndere ottehundrede Mand, noget andet at tale ved en saadan Lejlighed og om et saadant Emne. Men jeg f?stede roligt mine ?jne paa Prinsen og s?gte at fi

paa Dem, og selv om det kun er lidet, De kan virke til hans Fortr?d, kan De dog ?del?gge Dem selv. I dette ?jeblik gaar han over Rhinen med to hundrede tusinde Mand. Enhver F?stning i Landet er i hans H?nder. Han vil v?re her om en Uge, og saafremt De da har spillet under D?kke med hans Fjender, saa Gud h

sen mere og mere sin Ryg, som om den Byrde, der hvilede paa den, var st?rre

for Frankrig," sagde han, "lad

e gjort sin Virkning, og at ingen ?nskede at v?re den f?rste til at kompromittere sig i Kejsere

un. "Er det muligt, at der ikke mellem Lützows J?gere find

Stol. Han lignede en Digter, bleg og mager, med skarpe H?ge?jne og viltre

olk. "Det er den unge K?rner, Digte

ng Versene som en Hornfanfare. Det var om det nuv?rende Tyskland, det Tyskland, der var bleven kn?gtet og kastet til Jorden, men som vilde spr?nge Rebene om sin

r sprungne op paa Borde og Stole. Snart hulkede hele Forsamlingen, og Taarerne l?b ned ad Kinderne paa dem. Saa sprang K?rner ned fra Stolen, og

bringe tilbage til Deres Kejser. T?rningerne er kastede, m

kunde g?re, og jeg var derfor ikke bedr?vet over at blive f?rt ud med Str?mmen. Hvorfor skulde jeg forblive l?ngere paa Slottet? Jeg havde faaet Svar og maatte bringe det tilbage, som jeg havde modtaget de

rl, da jeg pludselig blev greben bag fra i Armene. H?nder greb om mine

nd!" hviskede en Stemme mig

I T?m

her e

saa om Hals

var kommen til og betragtede rolig Scenen. I dens svage Lys saa jeg Skik

g?re ved ha

op paa Sl

mbass

sad?r ude

Pri

er vil herefter ingen Tilgivelse v?re for ham. I modsat Fald kan han svinge i Morgen, som han f?r ha

, det kan vi ikke g?re!

der n?sten kastede mig til Jorden. Men i det samme ?jeblik glimtede

e tillader Dem lovlig

aa gerne dryppe af Blod, men kun i ?rligt Spil. Kammerater, vi

ligt, at mine Venner og Fjender omtrent var lige mandsst

ev der raabt, "P

g dog t?nker jeg den Dag i Dag med et vist Velbehag paa, at mine Arme har omslynget hende, og at jeg har fornemmet Duften af hendes Haar. Jeg véd ikke, om hun aller

ndig rev L?kken af min Hals. "Vid, at denne Mand tilh?rer mig, og at den, som

i M?rket. Hun vendte sig de

erard, jeg har et P

ste Gang havde truffet hende paa Slottet. Hun lukkede D?re

hun; "De maa erindre, at det nu er Prinsessen af Sachsen-Feldst

som jeg troede var stedt i N?d, og som L?n herfor er jeg bleve

har De vist, at Deres Land i Dem har haft en tro Tjener. Mit Hjerte er tysk, og Deres er fransk, men jeg kan forsikre Dem, at jeg naar som helst vil begaa

tet, som jeg ikke al

, jeg foregav var til Stede i Kroen i Lobenstein, skulde jeg aldrig ?nske at m?de en pr?gtigere Beskytter og en ?rligere Gentleman end Oberst Etienne Gerard. Je

l tog De dem,

de indeholdt, og Virkningen af disse paa Prinsen. Ders

ning, naar en Flok af de Banditter, der var i F?rd med at h?nge

i mange Aar er bleven behandlet, lige fra Dronningen af Pr?jsen og nedefter. I?vrigt havde jeg Baghold ude alle Vegne, og jeg ventede netop at h?re fra disse, da De selv ankom.

es H?jhed, og der er nu intet andet for mi

bage til Kejseren og meddel ham, at vi n?gtede at modtage dem. Ingen kan da beskylde Dem for at have mistet Deres Depecher. Farvel, Oberst Gerard, og det bedste ?nske,

lette op gennem Landevejen, der f?rte vest paa fra Hof. Men for mit Syn steg stadig frem den tyske Kvindes smukke og stolte Ansigt, og i mit ?re klang Soldaterdigterens Stemme, som han stod

yldne Stjerne, som jeg havde peget paa gennem Slot

eres Be

bog er blevet ?

t til 'Morat' i 'den

til 'Austerlitz' i 'vi ha

til 'Kammerater' i 'mine Kam

til 'Vaabnene' i 'naar min

til 'Tricks' i 'udfinde

dret til 'derpaa' i

til 'angaar' i 'hvad Deres

e' i 'der stod 80,000 Pr?jsere i Nord

dret til 'over' i

ret til 'Flasker' i 'd

il 'Flasken' i 'strakte net

ndret til '?jeblik'

l 'mig' i 'jeg befandt m

til 'saadan' i 'alene i M

l 'Macdonald' i '"Han er tagen

t til 'Hest-Grenadererne' i 'Majo

'rystede' i 'Postmesteren r

ret til 'dine' i 'd

il 'ikke' i 'hvad der i

t til 'kunde' i 'var

l 'Storarméen' i 'den mest love

' ?ndret til 'svar

t til 'hj?lpe' i 'Jeg tr

t til 'snart' i 'i Vogn

il 'nogle' i 'i Virkeligh

til 'Forbandelser' i 'under e

il 'medens' i 'medens han u

t til 'dirrende' i 'sagde

et til 'Tr?et' i 'b?j

t til 'Dartmoor' i 'det fr

t til 'jeg slippe' i 'Men hv

et til 'igennem' i 'til

til 'Mands' i 'blot vild

dret til 'Merediths' i

t til 'Arrièregarde' i 'at rid

il 'svarede' i 'svarede jeg

lings fejl i den oprindelige tekst er

g er blevet fastholdt som d